Senfølger kræft

Jeg vil gerne dele budskabet om, at jeg gennem en periode på 4 måneder haft 2 kvinder med senfølger efter kræft i et længere behandlingsforløb. De har modtaget 8 og 9 behandlinger.

Jeg vil beskrive lidt om deres sygeforløb og efterfølgende de to kvinders udtalelser om behandlingerne.

Den ene kvinde (E) havde haft problemer med senfølger i over 5 år og var opgivet af lægerne.
Den anden kvinde (C) havde få måneder forinden afsluttet sit kræftforløb men gik satdig til regelmæssig kontrol.

E har haft brystkræft og fik 32 kemobehandlinger og 32 strålebehandlinger. Rekonstruktion af bryst og et ar rundt om hele kroppen lige under brystet. Et ar som skabte blokering og stagnation i klientens krop.

C har haft leukæmi og fik 3 kemobehandlinger, 7 helkropsstrålinger og knoglemarvstransplantation. Meget dårlige tarme og mave under behandlingen og kom første gang med en meget overophedet krop.

Hver gang de kom til behandling startede vi med opfølgning på siden sidst. De modtog kinesiologiske behandlinger og afbalancering. Vi sluttede altid af med en healing, som var afpasset præcist efter deres krops behov. Behovet kunne skifte fra gang til gang. De fik begge hjemmeøvelser så de holdt behandlingen i gang og selv fik et ansvar. Vi talte altid om kost, kosttilskud, motion, søvn m.m.

Efter endt forløb kunne jeg konkludere, at kombinationen kinesiologi og healing var yderst egnet til senfølger efter kræft. De var begge uerfarne i alternativ behandling og dermed gode at have på briksen, da de ikke vidste, hvad de skulle føle eller mærke.

Fælles for begge klienter:

Begge klienter har haft aggressiv kræftsygdom og heldigvis er erklæret raske.

Begge er i 40érne. Begge lever i en kernefamilie med 3 børn mellem 10 og 18 år og har en travl hverdag.

Begge har senfølger relateret til det mentale som koncentration og hukommelse. Et andet fællestræk er fysisk træthed og dårlig søvn.

Begge kom i god opadgående kurve på begge parametre og blev stabile.

Begge personer har brug for kontrol og har i behandlingerne vist behov for grounding da de har været meget rationelt styret og mindre mærken efter. De er begge begyndt, at give mere slip og sætter mere pris på de små ting i hverdagen.

Måske havde de behovet for kontrol før de blev syge eller sygdommen har gjort de skulle være stærke – både overfor sig selv men måske også overfor deres familie.

Begge har stress i kroppen som følge af så alvorlig traumatisk livstruende sygdom. Min hypotese er, at de har været stærke alt for længe og glemt at mærke efter. De er under forløbet begyndt at slappe mere af.

Begge har være ”nye” i den alternative verden. Jeg har således skulle bruge meget tid på formidling af mine behandlinger, hvilket har været hjælpsomt for mig.

Der har været brug for tæt opfølgning på deres hjemmearbejde og det viser hvor svært det er, at lære nye gode vaner. De kæmper hårdt for, at hold fast. Begge har skulle lære, at mærke efter fremfor, at tænke sig til løsninger. Begge er meget handlingsorienterede. De er nu kommet meget mere ned i kroppen og er begyndt at mærke efter. Alle behandlinger har haft en virkning i større eller mindre grad.

De har modtaget henholdvis 7 og 8 behandlinger. deres senfølger er reduceret med 80-90%.

Udtalelser fra de to klienter:

E´s - Hvilke forventninger havde du til behandlingsforløbet? Jeg har været rigtig spændt på at starte op. Jeg har kroniske senfølger af min kræftbehandling i form af enorm dominerende træthed, som efterfølgende medfører hovedpine, koncentrationsbesvær og frustration. Jeg har talt meget med sygehuset om mine senfølger, og der har ikke været noget konkret at iværksætte, og jeg er gentagne gange blevet bedt om at skrue ned på aktiviteter m.m. i forhold til, at jeg kan holde mine dage ud. Derfor var jeg meget spændt på at se, om behandlingen med healing og kinesiologi ville hjælpe. Jeg har for 2 år siden fået en enkel healing behandling, men havde ikke stiftet kendskab til kinesiologi tidligere. Jeg havde derfor ikke konkrete forventninger til behandlingsforløbet på baggrund af manglende grundlæggende kendskab til disse alternative behandlinger, men jeg var fortrøstningsfuld og havde håbet med mig.

Hvad er blevet opfyldt/indfriet? Jeg har først og fremmest fået et kendskab til, hvad healing og kinesiologi kan bruges til. Hvad det kan gøre, og hvordan kroppen reagerer, når der er ubalance. Det er helt utroligt, og jeg bliver enorm påvirket og overrasket hver gang. Det er ligesom, at kroppen ”snakker/svarer” tilbage. Det er vildt spændende. Healing og kinesiologi har helt klart rykket på min træthed. Ingen tvivl. Jeg er ikke helt i mål, da trætheden løbende fremkommer i mindre grad, men det er helt klart uden tvivl en positiv fremgang. Jeg er mindre træt, og kan derfor overskue flere ting. Det har derfor opfyldt og indfriet mine håb om forbedringer på trætheden.

Har behandlingen hjulpet på dine senfølger? Ja, bestemt. Som ovenfor sagt – jeg er mindre træt. Tidligere har jeg været træt lige fra det tidspunkt, hvor jeg trådte ud af sengen fra morgenstunden efter mange timers søvn. Eftermiddagene har tidligere været håbløse i forhold til energi niveauet, og frustrationerne store. Jeg har fået mere energi, og oplever ikke trætheden være dominerende. Trætheden har ikke længere en styring af mig og min hverdag. Jeg bemærker det dog stadig, men slet ikke i samme grad som før behandlingen. Der er absolut en positiv forbedring.

Har behandlingen hjulpet på andre ting? Ja, trætheden har altid medført andre bivirkninger, såsom koncentrationsbesvær, hovedpine og frustrationer i løbet af dagen. Når trætheden langsomt forsvinder, får disse nævnte bivirkninger en afsmittende effekt af behandlingen og forbedres markant. Jeg synes jeg har bedre overblik og styr på tingene i løbet af dagen. Jeg kan bedre overskue mine aktiviteter og gøremål. Jeg er blevet bedre til at prioritere mig selv, og min velbefindende.

Har du forandret din hverdag og hvordan? Jeg har klart et andet syn på min hverdag end tidligere… Jeg behøver ikke starte dagens med et dybt suk, fordi jeg har været træt og ikke kunne overskue, hvad der forventede mig. Jeg har en mere klart sind, og kan sortere mentalt. Det har jeg ikke været god tid tidligere. Jeg har stadig udfordringer med mit kontrollerende sind, og jeg arbejder stadig på det, og forsøger at overtale mit ”mentale jeg” til at give slip, da jeg ikke kan have ansvar for alt.

Hvad tager du med dig? Jeg tager helt klart prioritering med mig. Jeg skal lære at give slip, og ikke føle at jeg skal redde verden konstant. Jeg skal fortsætte med leverstrømøvelserne, som jeg er blevet vejledt til undervejs i behandlingen. Jeg skal fortsætte med at skabe små stunder til mig selv, hvor jeg sanser og oplever nuet intenst. Det er ligesom at trække stikket bare et kort øjeblik.

Hvordan har din oplevelse været af behandleren? Min oplevelser med behandleren Hanne Bramm har været rigtig rigtig god. Hanne er klart meget professionel, og giver sig tid til at lytte, og samler alle de løse ender, og finder frem til, hvor blokeringen og ubalancen stammer fra. Hanne hun er meget åben, og forholder sig meget professionelt til udfordringer, og kan altid give en forklaring, når jeg har spurgt og ikke altid har kunne forstå behandlingen i starten. Hanne har en meget behagelig personlighed, og er meget imødekommende. Jeg har altid følt mig velkommen og værdsat under behandlingen. Hanne giver altid gode råd med, ud over at hun med sine fortryllende hænder, egenskaber og viden fremskaber fabelagtige effekter, som jeg har mærket lige siden min opstart hos hende. Jeg kan klart give min varmeste anbefaling videre om Hanne.

C´s - Hvilke forventninger havde du til behandlingsforløbet? - Hvis jeg skal være ærlig, havde jeg ikke de store forventninger. Jeg har aldrig brugt alternativ behandling. Jeg har kun hørt om meget få som har brugt healing. Men tænkte jeg har alt at vinde og intet at tabe.

Hvad er blevet opfyldt/indfriet? - Jeg har fået meget mere viden om healing og fundet ud af at det ikke bare er ”hokus pokus” . Jeg dyb respekt for selve healing og den som udføre healing.

Har behandlingerne hjulpet på dine senfølger? - Vi har haft fokus på min træthed, ømme led og en lille smule min frosne skulder. - Jeg syntes at jeg ret hurtig fik god energi og døjer ikke med træthed om aften eller generelt. Ikke mere end normalt. - Mine ømme led er blevet meget bedre. Før skulle jeg “lige igang” hver gang jeg havde siddet ned. I løbet af dagen, har jeg ikke så mange smerter, men de kan stadig være ømme om aften når jeg har siddet i sofaen eller på en stol. - Min frosne skulder er blevet lidt bedre, men det er svært at sige om det er healingen eller om det er den massage jeg løbende får , som har gjort at den er blevet bedre.

Har behandlingerne hjulpet på andre ting? - Jeg tænker at healingerne har givet min krop en god balance og givet mig en ny viden om min krop.

Har det forandret din hverdag. Hvis hvordan? - Det har hjulpet på at jeg har overskud til mere og er ikke så træt. Det gør også en forskel at jeg ikke har ondt i mine led hver gang jeg rejser mig mens jeg er på arbejde.

Hvad tager med dig? - Jeg vil helt klart tage ny viden om min krop og healing med mig. Det er svært at forklare sine omgivelser om healing, men det giver rigtig god mening, når man sidder og snakker med sin healer.

Hvordan har din oplevelse været af behandleren? - Hanne har været fantastisk og meget professionel. Hun har været god til at forklare hvad hun laver og hvorfor.